Toolbar

Kosmetikerudddannelsen

Er du bidt af skønhedspleje og velvære?

Som wellnessassistent/kosmetiker skal du både kunne lide at have med mennesker at gøre og have flair for kemi, mikrobiologi, anatomi og fysiologi.

Under uddannelsen lærer du bl.a. om farvning af vipper og bryn, hudanalyse, massage, personlig hygiejne og arbejdshygiejne, manicure, pedicure, depilering og makeup. Du lærer også om ernæringens betydning for sundheden, og får styrket din sans for stil, form og farve, så du kan rådgive og vejlede kunder om hudpleje og make-up.

Wellnessassistent/Kosmetikere arbejder i skønhedsklinikker, wellness-centre, parfumerier og kosmetikfirmaer eventuelt som demonstratører eller konsulenter. Der er også nogle, der er ansat ved teatre, tv-stationer eller på filmproduktioner, hvor der skal lægges speciel makeup.

Du kan læse mere om uddannelsen ved at klikke på punkterne i menuen til venstre.

 

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)