Beklædningshåndværker - en trindelt uddannelse
Hvis du drømmer om at arbejde med modetøj og vil være med i udviklingen af nye produkter, hvis du vil forstå sammenhængen mellem design og
fremstilling, så er uddannelsen som beklædningshåndværker det helt rigtige valg for dig.
Design din fremtid - bliv beklædningshåndværker på CPH WEST
På CPH WEST tilbyder vi hovedforløbet beklædningshåndværker. Det er en erhvervsuddannelse med fokus på mode, tøj og tekstil.
Udviklingen i branchen går stærkt. Det stiller nye krav til medarbejdernes uddannelse og fleksibilitet. Uddannelsen som beklædningshåndværker er tilpasset denne udvikling. Med de nye muligheder i beklædningshåndværkeruddannelsen, kan du sammensætte dit uddannelsesforløb, så den matcher fremtidens tøj-og tekstilbranche. Du indgår i hele processen lige fra designudvikling til det færdige produkt ligger klar. Så du lærer både at modeludvikle, opsy samt beskrive og lave arbejdsanvisninger til hele kollektioner.
Du kan vælge profiler inden for: Design, konstruktion og produktion. Du kan kombinere dine profiler med følgende delprofiler: Logistik, afsætning, detail og indkøb. Uddannelsen består af både skoleophold og virksomhedspraktik.
Beklædningshåndværkeruddannelsens opbygning
Beklædningshåndværkeruddannelsen er en trindelt uddannelse, der består af en blanding af skoleophold og praktikuddannelse. Eleven har gennem valg af valgfrie specialefag mulighed for at vælge en faglig profil. Det er eleven og virksomheden, der i samarbejde fastlægger valg af faglig profil ved indgåelse af uddannelsesaftale. Praktikuddannelsen er i sit indhold tilpasset branchens forskellige virksomheder. Optag på beklædningshåndværkeruddannelsen Der optages kun et begrænset antal elever uden uddannelsesaftale på beklædningshåndværkeruddannelsen. Elever uden uddannelsesaftale optages på en særlig kvote. Der skal udarbejdes en skriftlig ansøgning om optag på kvoten. CPH WEST kan rådgive uddannelsessøgende elever omkring mulige praktikvirksomheder, der kan indgås praktikaftale med.
Hvor lang tid tager uddannelsen?
Uddannelsen er opdelt i et grundforløb på 20 til 60 uger og et hovedforløb, der er opdelt i trin 1 - der tager 1½ år og trin 2 - der tager 1 år. Inden du starter på hovedforløbet, skal du have en praktikplads. Der er adgangsbegrænsning for elever uden uddannelsesaftale.Optagelseskrav
Du kan starte på uddannelsen, hvis du har afsluttet 9. klasse eller har tilsvarende eksamen.
Fra august 2008 er der indført adgangsbegrænsning på uddannelsen. Det betyder at der skal være indgået en praktikaftale med en virksomhed, for at man kan optages på grundforløbet. Skolen råder over en mindre kvote for elever, der ikke har sikret sig en praktikplads. Kontakt skolen for optagelseskrav og procedure på kvoten til grundforløbet.
Uddannelsens hovedforløb
Hvis du tager trin 1, bliver du textil- og beklædningsassistent. Hvis du tager trin 2 med, bliver du beklædningshåndværker med speciale i det valgte fagområde. Trin 1 afsluttes med en projekteksamen og trin 2 med en eksamen. For at tage trin 2 kræver det, at du først har gennemført trin 1.
Mesterlære
Du har mulighed for at tage uddannelsen som mesterlære. Det første år bliver du oplært hos mester. Oplæringen hos mester træder i stedet for uddannelsens grundforløb på skole.
Studiemiljø
Et uddannelsesforløb på CPH WEST er en anderledes måde at gå i skole. Du arbejder i par/grupper eller alene med praktiske projekter, hvor lærerne vejleder dig. Det betyder, at det ikke er hele holdet, der laver det samme som dig. Du har selv indflydelse på, hvad du arbejder med, fordi du får mulighed for at vælge mellem forskellige kurser, fag og projekter. Der skal selvfølgelig være et formål med det, du vælger at fordybe dig i. Den teoretiske del af uddannelsen gennemføres som kurser.
Kurserne hænger tæt sammen med dit praktiske arbejde. Derfor hjælper vi dig med at udarbejde en personlig uddannelsesplan.
Du bliver naturligvis også præsenteret for den branche du uddanner dig til og det udstyr, der arbejdes med.