På erhvervsuddannelserne arbejder vi med løbende evaluering af den enkelte elev i elevens personlige uddannelsesplan. Desuden vil du som elev opleve, at der arbejdes der systematisk med kvalitetsudvikling ud fra skolens samlede kvalitetskoncept. Kun ved at arbejde med kvalitetsudvikling hele tiden opnås den høje faglige standard, spidskompetencer og vinderkultur som præger erhvervsuddannelserne på
CPH WEST.
Skolens kvalitetskoncept tager udgangspunkt i et tillempet Excellence systemet og er bygget op om TQM-modellen (Total Quality Management). For dig som elev betyder det i praksis, at du vil blive involveret i den årlige elevevaluering. Du skal evaluere skolen som helhed, undervisningen, ledelsen, administrationen og miljøet på skolen. Resultatet af din evaluering som bruger har direkte indflydelse på skolens "Bruger- og Borgerresultater", og bruges til ændringer af "Arbejdsgange" for hele tiden at forbedre uddannelserne, elevernes trivsel og skolen som helhed.